BOAT TOURS NHZ
(NEW HARBOUR ZONES)
EN FORESTILLING TIL SØS
30. maj – 3. jun. 2026
NB: Forestillingerne spiller på engelsk.
Hop ombord, når BOAT TOURS NHZ (New Harbour Zones) endnu engang indtager Københavns Havn under CPH STAGE 2026.
Forestillingen, som er bygget op om en sejltur med turistbåd til skjulte locations, hvor vi sammen ser Københavns havnefront med nye øjne, tog publikum med storm da vi havde premiere i sommeren 2024. Nu er den tilbage og I bliver alle igen inviteret med på et eventyr, hvor det uventede opstår – både til lands og til vands.
I en hybrid af koreografi, performance, tekst og musik, udforsker BOAT TOURS NHZ (New Harbour Zones) både nutidens havnefront og den gamle konge-, krigs- og købmandshavns historie, liv og skæbner. Forestillingen kaster sig ud i en fantasi om fremtidens havn, der leger med idéer og historier, som havnen repræsenterer. Med udgangspunkt i blandt andet Sydhavns historie bliver et fremtidsscenarie iscenesat, der med humor og alvor bringer de ideologiske og politiske kampe om byen i spil.
Kaptajn Atlas og hans crew: agent Neptun, agent Jupiter og agent Polaris glæder sig til at byde jer velkommen ombord!
Forestillingen er kurateret af CPH STAGE og præsenteres i samarbejde med PUBLIC PERFORMANCE og Sydhavn Teater.
”Den ambitiøst vidtrækkende bådtursperformance, der markerer Liminals 25 års jubilæum, har meget passende karakter af et generøst overbud: en demonstration af gruppens tankekraft, risikovilje og evne til at gabe over for meget, men alligevel altid kunne hale den hjem. Et særsyn på den hjemlige scene.”
Monna Dithmer / Politiken
“Liminal og Sydhavn Teater gentænker originalt det politiske teater og vandreteatret i en duvende bevægelse i turbåd gennem Københavns Havn … Boat Tours NHZ er en virkelig godt tænkt og udført udvikling af tidens mange vandringer. At sejle giver i sig selv en særlig stemning og fortællingen er tilpas skiftevis fragmenteret og intens til, at man selv kan synke lidt ind i sceneriet eller bølge hen i musikken og så koble sig på igen. Det er vellykket scenekunst. Smukt og krast på samme tid.”
Anne Liisberg / ISCENE
“De fem hovedaktører på turen er skønne, og det er Adelaide Bentzon og Erik Pold der elegant har iscenesat BOAT TOURS NHZ … En performance der ikke bare skal opleves for dens store underholdningsværdi og den futuristiske verden Bentzon og Pold har skabt, samt det helt vildt fede sci-fi soundtrack af elektropop duoen Oak & Shaw, men også fordi det er nyskabende performativt politisk teater med mening.
Hvem er smukkest i landet her? BOAT TOURS NHZ er dit og mit spejl. Og det kan vi altid godt bruge mere af.”
Casper Koeller / Sceneblog
“En dansk sommeraften kan trumfe enhver scenograf. Det udnytter Sydhavn Teaters NHZ Boat Tours til fulde. Med stor humor udnytter de imidlertid også havnefrontens scenografi, og det er en oplevelse at se de nye zoner – nye bydele, mener jeg – fra søsiden og se dem puttet ind i et narrativ med skuespillere og dansere, musik og sang, humor og satirisk bid. Teksten spiller perfekt sammen med, hvad vi ser fra båden. Komisk og satirisk – og meget præcist. I betragtning af, at det faktisk ikke er dyrere end en klassisk kanalrundfart af samme længde, så er NHZ Boat Tours absolut konkurrencedygtige. Og dygtige i det hele taget.”
Steen Blendstrup / POV International
kreditering
PERFORMERE
Tobias Shaw Petersen, Daniel Norback, Jupiter Child, Pernille Koch og Malik Grosos
STATISTER
Emmalou Indrio Langer, Selma Bernild, Carl Marius Mynthe, Joshua Thompson, Alma Ea Koch Andersen, Selma Erkut, Julia Zamora, Lola, Stephanie Juul Jensen, Karla Bay Sten, Magnus Mejlvang, Jonas Andersen, Ida Viktoria Kubach, Trine Prahm, Steen Skole, Birger Simonsen, Simon Thiede, Esther Buhl Jørgensen
IDÉ, KONCEPT OG ISCENESÆTTELSE
Adelaide Bentzon og Erik Pold
LIVE MUSIK, KOMPOSITION OG LYDDESIGN
Oak&Shaw (Kaja Mærk Egeberg og Tobias Shaw Petersen)
TEKST
Erik Pold, Adelaide Bentzon og de medvirkende
SCENOGRAF OG KOSTUMIER
Frederikke Krogh
KOSTUMIER
Peter Bandsholm
PRODUKTIONSLEDER OG AFVIKLINGSANSVARLIG
Rasmus Månsson
PRODUCENT
Ann-Jette Caron/ LIMINAL og Gry Raaby /Sydhavn Teater
PR
Clara Lindstrøm Gleerup
FORHUS
Mikka Mallow og Jacob Folke Iversson
FOTOGRAF
Malle Madsen
VIDEOGRAF
Thomas Hyttel
GRAFISK DESIGN, PLAKAT
Marie Louise Heger / Heger Paper Works
STØTTET af
![]()
![]()
![]()
![]()



























