PRÆSTATION

PRÆSTATION er en forestilling der sætter fokus på præstationspresset i vores samfund, koblet med de forventninger, vi har til, hvad der foregår på en teaterscene.
Vi har mange forventninger til, hvor meget og hvornår vi skal præstere i vores dagligdag. Det er en naturlig del af arbejdslivet, at man måles på sin præstation og forventes at levere noget, at man skal leve op til nogle bestemte forventninger, som man ikke altid kender til.

Som publikum har vi store forventninger til det, vi skal opleve på en teaterscene. Her er forventningspresset til stede i det sekund, lyset går op på scenen. Det er noget, vi helt grundlæggende arbejder med i teatret. Vi ved, at forventningspresset er der, og så forsøger vi at leve op til det. Men vi skaber selv rammerne. Vi beslutter forestillingernes præmis, og på den måde kan vi til en vis grad styre, hvad der forventes. Ved at justere rammerne kan vi justere forventningerne til, hvad der skal ske. 
Tænk, hvis vi kunne gøre det samme i vores hverdag? Det er der nok de færreste, der føler, de kan. Mange oplever et urimeligt forventningspres i det moderne konkurrencesamfund, vi lever i, hvor der hele tiden står nogen parat til at overtage, hvis vi ikke lever op til forventningerne.

Hvad gør det ved os som mennesker? Hvordan og hvornår bliver forventningspresset for stort? Og hvordan kan vi skabe nogle bedre rammer for vores sociale liv?
Forestillingen udformes som et scenisk laboratorium, hvor publikum på skift er både performere og tilskuere, guidet gennem trådløse høretelefoner af forestillingens to performere: Daniel Norback og Erik Pold.

Goffmans sociologiske blik

Forestillingen tager afsæt i den canadiske sociolog Erving Goffmans bog The Presentation of Self in Everyday Life fra 1959. Goffman er kendt for at bruge teatrets funktioner og begreber som metaforer for, hvordan man kan anskue mennesket i sociale sammenhænge. Han beskriver blandt andet, hvordan vi som mennesker påtager os bestemte roller for at skabe eller “frame” de sammenhænge, vi indgår i. Vi skaber forståelse af disse sammenhænge gennem vores måde at performe på – både i det, vi siger, og måden vi siger det på.

Dette sociologiske blik vil vi bringe ind i teatrets rum i en “meta teater” form.